Hvordan fungerer det i praksis ?
Den praktiske guide til dig der ønsker at strikke.

Sådan fungerer Strik For Livet
- Du retter henvendelse via vores kontaktformular om at du gerne vil hjælpe med at strikke.
- Vi sender dig garn og strikke opskrift, samt udførlig guide.
- Du returnere færdig vest, som beskrevet i guiden.
- En gang om måneden afleverer vi de indkomne veste til Børne intensiv afd. BU3 på Skejby sygehus.
OBS: For at gøre gaven så personlig som mulig, vedlægges et kort, hvor du bedes skrive dit navn. På den måde ved modtageren af netop din vest, at det er dig, der personligt har strikket til dem.
Hvorfor uld veste?
Jo da jeg var indlagt på Skejbys neo natal afdeling med min for tidlig fødte søn, blev jeg gjort opmærksom på at uld var rigtig godt. Det vidste jeg faktisk godt i forvejen da jeg har arbejdet med børnetøj i flere år. Uld har nemlig en naturlig varmeregulerende egenskab, som sørger for at barnet kan holde en konstant behagelig temperatur.
Små børn op til 1 års alderen og specielt børn født for tidligt, har svært ved selv at regulere deres krops temperatur. Når det for tidlig fødte barn bruger for meget energi på at holde sin egen kroptemperatur, er der ikke meget energi tilbage til at vokse. Derfor er en uld vest genial, da den gør en stor del af arbejdet for barnet. Den holder nemlig barnets korpus i en konstant behagelig krops temperatur. Det betyder at barnet kan bruge sin energi på at vokse, i stedet for at holde sig varm.
Når barnet bruger energi på at vokse, i stedet for at holde sin krops temperatur. Ja så er sandsynligheden for at komme hurtigere hjem med sine forældre større.
Derfor donerer vi veste til for tidligt fødte børn på Skejby neo natal afdeling, i 100% merino uld, den fineste og blødeste uld, som ikke kradser.
Mød vores strikkeambassadører

Jeg har altid strikket meget, trøjer, sokker, karklude til hele familien. Nu vil jeg gerne deltage i dette gode projekt med at strikke uldne veste til de små børn født på Skejby sygehus.

Jeg elsker at jeg kan kombinere min hobby og at hjælpe andre. Særligt dem der har allermest brug for det!

Det bedste ved at strikke er, når ens arbejde værdsættes, giver mening og værdi, samt glæde hos modtageren.
Og jeg syntes i høj grad dette projekt gør det, og glæder mig til at kunne hjælpe.
Kom i gang med at strikke nu
Jeg håber at du vil hjælpe mig, med at gøre mange forældre og børn glade, ved at strikke en lille vest for livet til dem.
Udfyld vores kontakt formular nedenfor og kom i gang med at strikke nu.
Vil du også hjælpe andre?
Ønsker du som jeg at hjælpe de mindste, så udfyld formularen og du hører fra mig snarest.
[wpforms id=”11″]